Jeg spiller rollespil (i den mørke skov)
Ikke andet end hvad overskriften siger: jeg får rent faktisk spillet OK meget rollespil for tiden: In a Wicked Age, som har vist sig at være en stor succes (skriver måske senere noget om, hvordan dette yderst narrativistiske system har været at spille med folk, som ikke har spillet den slags så meget før), Sorcerer online (gætter på at næste session bliver noget federe - vi har rodet lidt rundt i nogle af tingene, men en efterfølgende evaluering har rykket) og vi skal snart lave spilpersoner til Munkholts Burning Warhammer.
Rollespil er fedt!
PS: hvad SKAL man dog kalde Story Now på dansk? Det er ret tydeligt, at IAWA-spillet minder mindre og mindre om rollespil og mere om - ja, Story Now.
5 kommentarer:
Hej Peter
Dine kommentarer om IAWA er interessante. Jeg har flere gange følt, at vi 'fortalte om kap', når vi spillede. Interaktionen, synes jeg, er flyttet fra 'at interagere gennem rollen' (noget af tiden) til 'at interagere gennem fortælleoplæg', hvor man i den enkelte scene varetager sin rolles interesser og sine egne interesser i fortællingen.
"Fortællingen i nuet", "Aktiv fortælling" eller måske ligefrem "kompetitativ fortælling"?
Noget af det interessante ved IAWA og lignende spil er - efter min mening - at man bevæger sig på forskellige niveauer: fortællingens overordnede plan (der eksisterer en usagt konsensus om ikke at bryde visse rammer), ens egen vision (i mangel på bedre ord) af fortællingen (det er hér, man forsøger at styre fortællingen i den retning, som passer ens spilpersons Interesse bedst) og endelig en mere traditionel indlevelse. Sidstnævnte er for mange folk det absolut mest eftertragtede i rollespil men er altså ikke nødvendigvis den eneste eller bedste måde at "rollespille" på. I IAWA er der en indlagt begrænsning på en meningsfuld indlevelse - man laver personerne hurtigt og de kan i princippet skifte ejermand flere gange. Når vi (dig, Julie, Mikkel og jeg) spiller IAWA ser jeg os mere som en gruppe forfattere, der sammen kommer frem til en fortælling, vi kan lide: en kreativ og vanvittig brainstorm, hvor vi hiver i hver vores ende men hele tiden har vi en usagt enighed om ikke at ødelægge historien.
Men det er også den største overvindelse for "gamle rollespillere" ved Story Now-spil: vi reagerer med en nærmest automatisk indlevelse (in character-spil) og den kan sagtens komme i vejen for fx at sætte en scene eller forhandle en konflikt frem.
"Gamle rollespillere" og deres uvaner. Måske handler det om, at 'Story-Now'-rollespil skal sælges, som en anden kategori - ligesom vi skelner mellem live- og bordrollespil. For så længe, at 'Story-now'-spillene sælges som 'bordrollespil', så forventer jeg en vis grad af in-character spil. Måske skal bordrollespillene (under)opdeles i simulationsrollespil og story-now-rollespil?
Oh, vigtigt: jeg inkluderer mig selv i "gamle rollespillere"! Jeg kæmper selv med at få Story Now til at fungere - håber ikke, du læste det som kritik af jer!
Dernæst - ja, Story Now er måske så markant forskelligt fra bordrollespil, at det bør have sin egen underkategori.
Og endelig - indlevelse er ikke dømt ude i fx IAWA, men er heller ikke den dominerende spilform. I stedet er den sideordnet andre "stances".
Hovsa, inden vi misforstår hinanden unødigt, så læste jeg ikke din "gamle rollespillere", som nogen form for kritik, i hvert fald ikke rettet mod nogen eller noget mere specifikt end omtrent størstedelen af landets rollespillere :-)
Du skriver, at indlevelse ikke er den dominerende, men det skyldes vel også, at konfliktsystemet ikke tillader det?
For at konflikte ordentligt, skal man erklære handlinger rettet mod en anden aktør. "Kampe" er vel det, som reglerne bedst egner sig til, jf. dine tidligere kommentarer ang. sociale og 'sociale magiske' konflikter.
Send en kommentar