fredag, september 15, 2006

Mit liv med Krauss

Oh my God!
Vi spillede My life with Master i går, og det sparkede så meget røv! Det var sjovt, medrivende og ondt!

Vi lærte to ting:
1. det er et virkelig godt spilsystem - fokuseret og simpelt men med mange små finesser, som gør en stor forskel. Julie fortalte to uhyggelige "The horror revealed" for eksempel, som gav et skud til den samlede stemning af den ondskab, som langsomt men sikkert havde gennemtrængt landsbyen.
2. som gruppe er vi ved at være virkelig dygtige til denne slags rollespil - vi skaber gode, interessante scener, vi støtter hinanden med gode indfald og - ikke mindst - hujende tilråb, når det er rigtig godt og der er en generel følelse af, at vi interesserer os for hinanden. Det lover godt for fremtiden!

Historien kort:
Vores mester var alkymisten Herr Krauss, som stræbte efter evigt liv og til den ende var midt i at konstruere en maskine, der kunne suge mentale energier ud af levende mennesker og overføre den til Krauss. Morten spillede ham ondt og hårdt - "Mester er ikke sur, mester er skuffet" - og vi fik den ene uhyggelige kommando efter den anden.

Mikkels spilperson var Knokkel - et skelet, der var vakt til live igen og som tiltog sig sin gamle, menneskelige skikkelse i månelys. Knokkel ønskede mest af alt at hjælpe sin mor og søster, som stadig boede i landsbyen, og der var dejlige scener, hvor han for eksempel overvejede at træde frem for dem i månelys men lod være og i stedet stillede en pose med kartofler og roer samt et brev, der fotalte dem om hans eksistens.

Julie spillede Skravl, en udød videnskabskvinde, der mistede hukommelsen, når hun ikke regelmæssigt fik blod. Skravl forsøgte at stjæle kirkesølv og have en stor, mindeværdig scene i kirken, hvor hun på det groveste ydmygede præsten (som var en af hendes Connections).

Selv spillede jeg Krang - en stor, umælende golem med et hjerte af guld (well, mere præcist: en krukke med alkymistiske urter i stedet for et hjerte). Krang var ufattelig stærk og lod sin frustration få fysisk udtryk, når det blev for meget. Blandt andet væltede han en hel sigøjnerlejr i stedet for at bortføre en lille sigøjnerpige. Krangs sidste scene denne aften endte med, at han blev fanget i en bjørnefælde - et direkte resultat af spillets mekanik.

Det var stort - ganske enkelt noget af det bedste rollespil, jeg har prøvet nogensinde.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Wow. Jeg er pissemisundelig. Blev spillet færdig og Krauss slået ihjel?

Kanon.

Peter Dyring-Olsen sagde ...

Nej, vi skal spille færdigt om 14 dage.
He's going down!

munkholt sagde ...

Eeeexcellent!

Fra Fastaval-demoen nåede jeg lige at få et glimt af at, ja, mekanikken driver til bestemte handlinger; men jeg kom også lidt i tvivl om ... en eller anden detalje jeg ikke lige kan huske nu. Måske kørte jeg det bare forkert -- i hvert fald, godt at høre at det styrer lige så vildt som jeg håbede, da jeg læste det.

Peter Dyring-Olsen sagde ...

Bonusinfo: Mikkel fra mit hold var vist også med i din mlwm-demo på Fastaval, Thomas.
I praksis havde vi meget få egentlige spøgrsmål til reglerne - mekanikken formelig flyder af sted og former spillet uden de store problemer.
Derudover er det også interessant at vi i gruppen, uden at have haft lange snakke om det, helt naturligt kan skelne mellem conflict og task resolution...