Fantasy til du brækker dig!
Af en eller anden grund, er der ganske enkelt for mange fantasy-spil, som jeg har lyst til at prøve - eller at fortætte med at spille. Hvorfor er det for mange? Fordi jeg ganske enkelt ikke får tid til at spille hvert spil nok til at jeg lærer reglerne at kende indefra.
Listen:
Burning Wheel - har nok de bedste odds for, at jeg får spillet det nok til at forstå det og kunne bruge det temmelig omfangsrige system kreativt (er altid en fordel, når andre er SL...).
The Shadow of Yesterday - gruppen imploderede, før vi kom i gang. Men, altså - det spil ser ud til at sparke så meget røv!
Hero's Banner - er heldigvis pertfekt egnet til min IAWA-gruppe - og hvis det falder igennem er det et spil, der ikke kræver en stor gruppe, for at synge.
Sorcerer and Sword - ved genlæsning af bogen er jeg blevet meget begejstret. Spilstilen tiltaler mig en del - total røvsparkende fantasyhelte, der ikke undskylder, men fortsætter ufortrødent. Jeg har netop læst tegneserieudgaven af Farfhd and the Gray Mouser, som er en del af spillets kildemateriale, og det virker vildt underholdende og oplagt til interessant rollespil. Problemet med Sorcerer er, at udover vores dansker i eksil, Per von Kilt, er der ikke mange, der har givet spillet særlig meget love her i vores lille land.
In a Wicked Age - det skal prøves igen! Det gode er, at det ingen forberedelse kræver, det mindre gode (in the parlance of our times) at jeg mangler de sidste gram af regelforståelsen!
Trollbabe - systemet sparker røv, men de færreste spillere tænder på spillets colour. Jeg er til gengæld ret overbevist om, at det ville køre rigtig fint med en enkelt spiller, så det burde jo være muligt...
5 kommentarer:
Hæ! Jeg er frisk på at prøve Hero's Banner.
Spillede for resten lidt mere IAWA i weekenden og det gik fint. Ignorerede We Owe listen og konstaterede at omtrent alle konflikter i spillet stadig er sociale og magiske konflikter, selv i et kapitel med en war-captain, en war-sorcereress, medlemmet af den hemmelige kriger-munke orden og den krakilske krokone - mens undertegnede var GM og spillede Muren med de mange tårne.
Oplevede stadig en spøjs 'dualisme' mellem at der spilles en aktør i fortællingen (en karakter) og at der spilles/strides om retten til at fortælle begivenhederne.
You're in!
Iawa: hvorfor ignorerede du We Owe? Fordi I ikke skal spille videre?
Har du læst Vincents nyeste svar til mig ang. sociale konflikter? Det er good stuff - og specielt er jeg vild med hans idé med at droppe sociale konflikter og kræve, at man altid eskalerer!
Jeg ignorerede We owe, fordi vi kun skulle spille den aften, og nedtonede også Masteries af samme grund (der var først en i kapitel to, som begyndte uden ejer, mens alle prøvede at flå landevejskroen i stykker for at finde den og dens evne kom aldrig brug (styrkede exerting myself)).
Nej, jeg har ikke læst Vincents svar, men vil straks gøre det.
Jeg er til gengæld med på en omgang 'Sorcerer and Sword'.
For det første fordi jeg gerne vil give Sorcerer endnu en chance og fordi andet fordi jeg er stor Fritz Leiber fan.
Hero' Banner virker også et besøg værd.
- - -
Begge spil tiltaler mig meget mere end The Shadow of Yesterday...
Send en kommentar