Mødet med rollespil - igen
Mere end 15 år siden jeg første gang stødte ind i ”rollespil” – dels i TV-Avisen, dels i Fantasks katalog, der blev studeret med STOR interesse – har jeg på ny kriller i maven i mødet med rollespil.
Æren og skylden går til The Forge (www.indie-rpgs.com) og specielt rollespillene Dogs in the Vineyard og Sorcerer.
Specielt førstnævnte har åbnet mine øjne for, hvad der egentlig var ”galt” med mine seneste rollespilserfaringer – jeg savnede ganske enkelt systemet og dets konkrete forankring og dedikation til at skubbe spillet i en specifik retning. Men ikke et hvilket som helst system – Forges styrke ligger nemlig i at designe systemerne med en helt speciel, målrettet spilform i tankerne. Så, når reglerne træder ind i spillet skubber det spillet videre mod det mål. Genialt i al sin simpelhed.
Sidder og hopper på stolen for at komme i gang med at spille igen – en følelse, jeg ikke har haft for rollespil i meget lang tid.
Så lad gå at The Forge kan virke nærmest religiøst i sin overbevisning om egen genialitet, så lad gå at det er noget af styrkeprøve at sætte sig ind i alle teorierne, så lad gå at de kan virke bedrevidende.
For deres spil styrer!
Spil ETA: august.
4 kommentarer:
Fantasks katalog var et håndtastet, fotokopieret 80'er-mirakel! Jeg må have bestilt en eller anden tegneserie, og så kom kataloget med. Det var en åbenbaring: Spil med tusindvis af brikker?! Rollespil i alle mulige verdner man aldrig havde hørt om?? Det er svært at forklare følelsen nu, men hver eneste entry var en lille, magisk port til en anden verden, og min fantasi gik totalt i overdrive over det katalog.
Og der er en lektie her: Det var bare papbrikker og World in Flames, og de fleste af rollespillene var rimelig crappy. Men når vi bliver ramt af rollespilssentimentalitet og vil spille, bare som i de gode, gamle dage, så griber vi til de gamle spil, fordi vi forbinder dem med en varm, fuzzy fornemmelse. Men det bliver altid en skuffelse at spille D&D udfra et nostalgisk motiv. Den følelse vi higer efter at genopleve kom nemlig ikke af at det var D&D – den kom af at vi udforskede det ukendte. Og derfor bliver vi gejlede op og glade af The Forge: Vi udforsker, bliver børn igen og får lyst til at spille spil og forstå de mærkelige ord og terninger.
Kunne ikke sige det mere præcist selv.
/P
- hvor ville jeg dog gerne have det-der Fantaskkatalog i dag!
For mit vedkommende var det Avalon Hill-kataloget, men det er samme følelse.
OK, det er tid for aldrende rollespilleres Oxford-bekendelser, hold øje med mine mørkeste steder i nær fremtid. Så skal der nikkes skaller.
(Her skal så være en stor SMILEy)
Hej Per og velkommen til!!
Send en kommentar