onsdag, september 26, 2007

Viking Con 2007


Spørger man mig, står Viking Con i indiespillenes tegn. Ikke nok med, at der er indiespil i hver eneste spilblok, æresgæsten er Jason Morningstar, manden bag det forrykte The Shab al Hiri Roach og spejderspillet Grey Ranks – og en tredjedel af den fuldgode podcast The Durham 3. Så jeg havde faktisk intet valg: jeg måtte til Lorteøen den 12. til 14. oktober!
Jeg har tre mål med connen:
1. At få spillet en masse indiespil. Jeg sætter selv Dead of Night og Primetime Adventures op, og vil så være spiller i to andre. Jeg håber på The Shadow of Yesterday. Med hensyn til Dead of Night, så skal jeg lige have (gen)set en eller to 80’er splatter/horror-film af den gode skuffe for at finde ekstra inspiration (gode råd til gode film tages imod med kyshånd) – men allerede nu kan jeg afsløre, at scenariet er baseret på et gammelt Beyond the Supernatural-scenarie, jeg lavede tilbage i dagen (titlen var og er ”Den sidste olie”). Primetime Adventures er et oplagt valg til at vise skabelse i fællesskab, opdelingen i scener, konflikter og så videre. Dead of Night er mere traditionelt, men kan forhåbentligt være en lektion i System Does Matter.
2. At møde, snakke med og spille med Jason. Jason virker til at være en fin fyr (jeg har faktisk på fornemmelsen, at jeg stødte på ham, da han besøgte Olle – på Købmagergade og bare ganske kort) men lige så vigtigt – han giver muligheden for at opleve, hvordan spilstilen er over there. Jeg har ofte funderet over, om vi spiller indiespillene præcis som de er tænkt. Det kan være, jeg får mulighed for at få det afklaret.
3. Hygge med gamle og nye spilvenner. ’Nuff said!
Ses vi?

4 kommentarer:

Anders Sveen sagde ...

Ses vi?

Nej tyvärr, men det hade varit kul. :)

Vad häftigt att ni har ett sånt fint spelutbud och har fått Jason att komma!

Det var spelkonvent här i Stockholm i helgen som gick. Jag var bara där för att socialisera och spontant spela spel med vänner.

Det blev Poison'd och Bliss Stage. Kusligt bra båda två.

Lycka till och ha så kul!

Anonym sagde ...

Æh, ikke for at regne på din parade, og når du selv sætter PTA op kan det vel ikke være så slemt, men jeg tror faktisk det er Matt Wilson, der kommer.

Troels

Anonym sagde ...

Ah, jeg er bare bagud. Glem min ondsindede misinformationskampagne. Selv regner jeg med at stille op med Shock: eller IAWA lørdag aften.

Troels

Greis sagde ...

Hej,


Jeg har planer om Polaris, The Shadow of Yesterday og måske Legends of Alyria eller Dead of Night.


vi fører en mindre diskussion om det herovre: http://spilnu.wikidot.com/forum/t-20387/indiespil-pa-vc-26