Ondt i rollespillet
Forge har reddet min interesse for rollespil!
I lang tid spillede jeg ikke. Aldrig. Zip. Nada.
Tanken om at spille rollespil (SL/spiller) gav mig sådan en tung fornemmelse i både krop og hoved - følte, det var for stor et arbejde samt at det blev så "alvorligt". Rollespil var sådan et rum, jeg gik ind i - først trak jeg vejret dybt og så skred jeg ind. Indhyllet i fiktionens verden, med tyngende konventioner om In Character-spil og en helligholdelse af rollespillets form og indhold. Sådan OPLEVEDE jeg det - ubevidst, følende. Sådan var det ikke nødvendigvis, sådan var andres forventninger til mig ikke nødvendigvis.
Men faktum er, at rollespil blev uoverstigeligt for mig. Ikke sjovt. Så hellere Puerto Rico eller Eufrat og Tigris i stedet: klare mål, en social ramme, jeg kunne forstå - mulighed for snak under spillet.
Måske var jeg ganske enkelt bare ikke forelsket i rollespil længere.
Forge er givetvis ingen revolution. De er i hvert fald ikke ufejlbarlige. Der er ejheller nogen garanti for, at min interesse vil fortsætte.
Men lige nu er jeg begejstret ved tanken om, hvad det næste spil dog skal bringe.
1 kommentar:
Ruben, Forge er et debatforum, der støtter udvilkingen af selvudgivne (indie) rollespil. De har primært udmærket sig ved at skabe en række meget interessante spil, der er yderst stramt komponerede, samtidig med at reglerne i disse spil er skabt til at støtte spillets smalle mål. Dogs in the Vineyard, fx, handler om mormonske gunslingers, der rejser fra by til by i det vilde vesten og dømmer de situationer, der opstår. Systemet understøtter dels konflikter som en art back-and-forth debat (ideelt til at diskurtere de religiøse spørgsmål, spillet centrerer sig om), dels er der en indbygget eskalering, så spillerne tvinges til at vælge, om denne sag er værd at slå ihjel for, fx.
Derudover er Forge også kendt for at have formuleret en rollespilsteori - GNS-teorien.
Du kan læse mere hér
Send en kommentar