søndag, september 11, 2005

Mareridt - tanker om mekanik

OK, vær advaret. Dette er mest af alt noter til mig selv - og ALT er subject to change. Alligevel vil jeg selvfølgelig gerne have dine tanker...

En SP i Mareridt:

Hver trait har en terning (i en genkendelig farve?) og en beskrivelse:

Frygten – er udtryk for, hvor meget SP’en er i sin frygts vold og dermed, hvor meget Uvirkeligheden har tag i ham/hende. Mekanisk trækker man den terning fra rul. Skal Frygt ALTID rulles?
Overlevelsen (eller måske bedre Viljen?) – en samling grundlæggende egenskaber, der benyttes, når en SP er i en presset situation: skal flygte, skyde sig vej gennem en menneskemængde, kaste sig ud af et vindue for at undslippe en ildebrand etc.
Vejen – hvad laver SP’en? En samling af evner, man har på baggrund af sin dagligdag. Typisk vil det være i forbindelse med job eller uddannelse, men det kan også være andre, bredere begreber.
Fællesskabet – hvor tæt knyttet er SP’en til gruppen? Hvor meget stoler SP’en på gruppen, vil han ofre sit liv for gruppen? Tror han, gruppen vil ofre sig for ham? Fællesskabet samles i en stor terningepool, som alle kan trække på i løbet af spillet.

Beskrivelser til traits er sådan noget: Frygten 1d4 – Knuget, Viljen 1d8 – Overlever (hæ, fik kombineret de to ord), Vejen 1d6 – Soldat, Fællesskabet 1d4 – Enspænder.

Derudover er der Færdigheder, hvor man kan vælge en to-fem stykker – beskrevet i et ord eller en sætning, meget a la Dogs: Har læst Koranen 1d4, Forsøgte selvmord 1d8, Svigtede sin bror, da det brændte på 1d10. Færdighederne bringes kun i spil, når de kan ses som værende relevante.

Ved endnu ikke, om man ruller mod en fast sværhedsgrad/succeskriterium (et resultat på 5 er fx en normal succes) eller om SL også ruller terninger?

Mekanikken i korte træk: man ruller de relevante terninger; Frygten trækkes fra de andre terninger. Ruller man det højest mulige på sin Frygtterning (fx en firer på 1d4) er der risiko for, at Mareridtet har fået bedre fat i en – man ruller terningen igen. Er resultatet det samme (i dette tilfælde en firer), skifter Frygten én terningestørrelse op – 1d4 bliver til 1d6. Man rollespiller resultatet. Og, nårh ja – det bliver so ”fortune in the middle”.

Arbejde - skal gennemtænke om en SP har brug for mere? Hvad med belongings? Kan disse træk dække alle situationer? Skal Frygten altid rulles? Er Færdigheder for meget ligesom Dogs? Hvad med fortælleret? Har man én terning i samtlige persontræk? Hvad så med Fællesskabets terningepool - den bliver lille... Har dog en løs idé til sidstnævnte...

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder spændende. Hvornår ruller man terninger?

I og med at Frygt-terningen får flere og flere sider, og det kun er den højeste side, der udløser Mareridtet, bliver det sværere og sværere for Mareridtet at komme igennem. Har det andre konsekvenser at rulle højest end at ændre terning? Skal der rollespilles en bestemt slags scene eller noget? Måske er der en fare for at een spiller slår 4-6-8-10-12 i fem slag mens en anden aldrig slår det højeste?

Peter Dyring-Olsen sagde ...

Sandsynlighederne er overhovedet ikke gennemtænkt. Synes, det er et fint lille feature at det bliver sværere at stige i Frygten - det har trods alt ret store konsekvenser. Men ved endnu ikke, om det helt holder. Vil dog gerne have at stigning i Frygten er en mekanisk ting - der selvsagt så skal udløse eller modsvares af "rollespil". Evt. kunne en øget Frygt også give sig udslag i et nyt karaktertræk - som i Otherkind, hvor man tilfører nye beskrivelser af sin person, efterhånden som man slår andre ihjel...

munkholt sagde ...

Prøv lige at sige "personal horror":
http://www.1km1kt.net/rpg/Untitled_RPG.php

Reglerne fylder een side - den sidste: 'Beware of irrational numbers.' Cool.

Peter Dyring-Olsen sagde ...

What a disturbed individual :)

munkholt sagde ...

Via GameFoo:

What is the game about?

What do the characters do?

What do the players do?

Peter Dyring-Olsen sagde ...

What is the game about: Mareridt er et rollespil om en gruppe personer, der af den ene eller anden grund har et fællesskab om et såkaldt Mareridt – en fælles frygt, forbandelse eller ond skæbne, der forfølger dem og hindrer deres liv og handlinger. Spillet følger personernes kamp med og mod Mareridtet og hver persons valg imellem fællesskabet og det selviske perspektiv. Mareridt lægger op til skrækhistorier, personlige tragedier og det er IKKE givet på forhånd, at personerne vil vinde over Mareridtet.

What do the players do: Mareridt starter med en fælles skabelse af setting, Mareridt, fællesskab og spilpersoner. De forskellige dele skabes i en flydende dialog, hvor spillerne også kommer ind på, hvordan og hvor meget det overnaturlige manifesterer sig. Derefter følger selve ”kampagnen”, der typisk vil vare en fem-seks spilgange – rammen er, at vi følger gruppen, til den vinder eller taber. De almindelige spilgange forløber meget lig traditionelt rollespil med SL som igangsætter og hver spiller med hver sin spilperson. Der er dog lagt op til større spillerindflydelse og scenarier er meget mere løse i strukturen og åbne overfor spillernes input, end i fx klassisk CoC.

What do the characters do: som ovenfor antydet er mulighederne for spilpersonernes liv og deres verden nærmest uendelige. Det eneste faste, der kan siges på forhånd er, at spilpersonerne kæmper med og begrænses af Mareridtet.