mandag, januar 16, 2006

Hvorfor skal bogen dog være så tyk?

De fleste Forge-spil, jeg har læst - eller er ved at læse - er korte, forholdsvis præcise (med tendes til tåge, dog) - tekster, vel en 80-100 sider i snit. Hurtigt læst - lidt længere tid med fordøjelsen, dog. Men. Så "kom jeg til" at købe Heroquest, som vel ret beset ikke er et Forge-spil, eller mere præcist: det er knapt så indie-agtigt og minder mere om et mainstream-spil hvad angår udseende og udstyr. Men til gengæld er idéerne indeni efter sigende helt i tråd med Forge.
Og det er dælme langt. En tyk, tyk bog, halvdårligt illustreret (coveret er forfærdeligt - superhelteguder?) og jeg kan ganske enkelt ikke komme længere end side 10-15 stykker. Så går jeg i stå. Hver gang jeg forsøger.
Og så kom jeg til at tænke på, at den slags bøger havde jeg da ikke de store problemer med at læse i gamle dage. Beyond the Supernatural, Warhammer, CoC osv - alle lange bøger med lister og alenlange beskrivelser af dette og hint (og ofte temmeligt ringe beskrivelser af, hvordan spillet faktisk forløber). Og jeg læste dem.
Det handler selvfølgelig om manglende tid - men også om manglende tålmodighed og - nok så vigtigt - om at have fået erfaring med, at det KAN jo gøres på meget kortere plads.
Mon jeg nogensinde får tygget mig igennem?

9 kommentarer:

munkholt sagde ...

Har du set den nye Mage-bog? Den er en million sider lang! Det gælder også nogle af D&D-bøgerne. Det er helt vildt.

Til gengæld synes jeg Warhammer2 er mere modereret - der er stadig mere end jeg gider læse (nu), men det der står der er en rimeligt i fht. konkurrenterne.

Engang var læsningen af både regler og verden en del af oplevelsen - at sidde og forestille sig det hele. Det var lige så meget en del af drømmerejsen/virkelighedsflugten som selve spillet.

Men det er noget andet nu. Skills? Gab! Spells? Argh! Det er det værste. Og verden? Jo, det kan stadig være inspirerende og idérigt, men Baker's, "I’m just making stuff up!" i Dogs er jo sådan det er for os nu.

Peter Dyring-Olsen sagde ...

Tør ganske enkelt ikke åbne en "mainstream"-rollespilsbog længere - der er noget alt for glittet og overdådigt over det.
Det gå endda så vidt, at da jeg læste The Mountain Witch første gang sprang jeg de ca. 5 sider over, hvor der står noget om slottet. LOL. Der kan man tale om manglende evne til at koncentrere sig.

Paul Hartvigson sagde ...

Hej,

Da jeg var på arbejde i Norge i August faldt jeg over et rollespil med tema i det 1700 tallet - det hed noget okkult, og havde fede illustrationer. Nåmen jeg havde hørt godt om Draug (osse norsk), og på turen rundt i fjordene besluttede jeg mig at købe når jeg kom tilbage til Oslo.

Da jeg så på det igen viste det sig at være UDELUKKENDE character templates og evner. Og iøvrigt var det også svensk, ikke norsk. Der var intet til at motivere eventyr i perioden, intet narrativt drive. Intet historisk overblik iøvrigt heller.

det er ok at der er flere sider og ord end jeg gidder at læse. Men jeg vil have de bidder, hvor forfatteren viser sit ansigt.

Anonym sagde ...

Riddle of Steel er nu ret traditionelt og omfangsrigt. Jeg har det ikke lige ved hånden, men så vidt jeg husker er det 300+ sider med mere eller mindre vellykkede fantasytegninger, tabeller, hardcover med heavy metal-motiv og så videre. Det ligner ikke just your average Forge game, så det er ikke dem alle der ligner en folder for en nyreligiøs bevægelse :)

munkholt sagde ...

Rollespil jeg har mindst brug for og mest lyst til at købe pt.: Drakar och Demoner. Forsider af Paul Bonner (som kun tegner for Riotminds og eet andet firma), og superfede illustrationer, med masser af nordisk/keltisk/samisk stemning. Lækker kvalitet. Tilsyneladende ret kedelige regler. Flere tons setting-beskrivelse, der dog skulle være udmærket. Men ... hvad skal man med det?

http://www.riotminds.com/produkter.asp

Peter Dyring-Olsen sagde ...

Der er for øvrigt ny hjemmeside for
Draug

Per Fischer sagde ...

Riddle of Steel ville jeg ikke have rørt med en seks meter lang rumsterstang hvis ikke spillet var blevet hypet på the Forge og i øvrigt anmeldt af Ron Edwards. Det ligner lort, helt bogstaveligt, men der er guld inden i. Selvfølgelig er det lettere at læse The Shadow of Yesterday, der gør det samme, bare bedre, dog excl. komplekse kampregler. Men hvem har brug for komplekse kampregler? Ikke mig.
Steel-forfatteren er i øvrigt mormon, jeg ved ikke om det spiller ind ;)

Peter Dyring-Olsen sagde ...

Hvad ER det med de mormoner? Det mest hypede indie-rollespil i 2005 blev jo trods alt OGSÅ skrevet af en (eks)mormon.
Strange business, that.

munkholt sagde ...

Burning Wheel kom i dag - 2 bøger af 300 sider! Gah. Enkelt og pænt, men halvsløsede tegninger. Og Nummereret: 1396/1500.

Og så kan man bruge det til at spille Dune:
http://www.burningwheel.org/pdf/jihad_r2.pdf