fredag, juli 08, 2005

Molevitten i sommerlandet

Så er der ikke længe til, at vi pakker dytten og kører ud i det danske sommerland. Tre uger fordelt på to sommerhuse - henholdsvis Fanø og Samsø.
Glæder mig til at nisse rundt, købe nyopgravede kartofler og gulerødder ved små boder, læse lidt, lege med Freja, cykle en tur eller to, drikke kolde øl og spise sild med dild og æg til frokost, bade, sidde og slappe af med Tour de France i baggrunden som en konstant summen og al den slags, der hører sommerhus til.
Der bliver med andre ord nok temmelig stille her på Molevitten, men måske kan jeg poste en enkelt gang eller to - og ellers vender jeg frygteligt tilbage i starten af august - tilbage til deadlines og post-sommerferie stress på jobbet og hvad der ellers hører til.
God sommer!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Peter - det er længe siden! Jeg er lige flyttet hjem til Danmark og bor nu i København, og googlede mig lige forbi din blog. Hav en god sommerferie, og send en email (runeATvendlerDOTdk), hvis du har lyst!

munkholt sagde ...

Når du kommer hjem kan du jo kigge lidt på Vincents nye projekt: Ars Magica med Dogs-regler. (Jeg kan ikke finde henvisningen, men nævnte du ikke, at du var AM-spiller?)

Peter Dyring-Olsen sagde ...

Ars Magica er en ulykkelig kærlighed for mig. Jeg købte det på baggrund af Paul Hartvigsons udmærkede anmeldelse helt tilbage i Saga dagene. Læste det, elskede det, forsøgte at få det spillet, men det var for anderledes til mig og min gruppe. Vi kunne ikke engang komme i gang. Og jeg havde svært ved at finde ud af, hvilken slags historier man kunne spille med det. Ak (og for øvrigt, du har læst om min kærlighed til Ars Magica i min gamle rpgforum-profil).
Følger nøje udviklingen af Vincents Ars Magica-projekt. Det kunne jo blive interessant (er næsten villig til at satse penge på at det bliver det).
:-)